Religion & Sundhedskultur – Østeuropa & Balkan

 

Af Jelena Bundalovic cand.mag.phil, KU

 

Naturressourcer, generationsbevarede opskrifter og et nært forhold til den frodige jord – dette er nogle af de generelle tendenser vi finder inden for sundhedskultur, såvel som religion, i Østeuropa og Balkanlandene.

 

Dette område af Europa kan naturligvis ikke tages over en kam, men er et sammensurium af kultur- og religionssammensmeltninger, madkultur og religiøse afgrene, af kristendom (græsk/russisk ortodoks og katolicisme) såvel som islam (primært i Bosnien og Albanien). Her finder du en udbredt respekt for urter, hyppig brug af ”mormors husråd” og stor kærlighed til råvarer, for naturressourcen er stor i dette område af verden.  

 

sund-forskning.dk har gjort sin research og fremfundet en række gode bud på, hvad der er at blive inspireret af, sundhedsmæssigt, i denne del af verden, i denne kultur og religion. Viden, som vi andre kan få gavn af!

 

Forholdet mellem religion og sundhed ifølge de russisk- og græsk ortodokse på Balkan

Munkene, som kom til Balkan i eftermælet af Kristendommens indtræf, startede i stor stil den køkkenkultur, med dens opskrifter og råvarer, der præger dagens billede af religiøs madkultur på Balkan. Disse retter er senere blevet videreudviklet af den balkanske kultur, herunder bandt andre tyrkerne (under Osmannernes herredømme).

 

På Balkan er der en lang og bredt respekteret tradition for, at de samme retter tilberedes, fra generation til generation; de yngre overtager de ældstes opskrifter, såvel som de vanlige helligdage. For helligdage, dem er der mangeaf i den kristne ortodokse kirke, og til dem hører naturligvis fællespisning og åbne hjem for alle udefrakommende gæster (”slava”).

 

 

Den grundlæggende måde, hvorpå de græsk- og russisk-ortodokse adskiller sig fra de øvrige grene af kristendommen, er at de følger Det Gamle Testamente. Dette betyder blandt andet, at helligdagene ligger på andre datoer og at de ortodokse dertil har en lang række helgener, som fejres på årlig basis.

 

I den ortodokse kirke betragtes mad og kost som havende en dobbelthed; mad er både det gode, et af de højeste goder, men kan blive det farlige, det giftige, som forgifter kroppen og sjælen (Jf. de ti bud, herunder særligt buddene der relaterer sig til grådighedog overflod). Det samme, dobbeltheden, gør sig gældende for kroppen og sundheden; på den ene side skal mennesket tage sig af sin krop, som ’leder’ af kroppen, men denne kærlighed til kroppen kan også grænse til det selvoptagede og sjæleligt giftige, hvis den overtager skikkelsen af narcissisme eller selvforagt. I korte træk, har man fokus på at prædike om moderathed – den gyldne mellemvej.

 

Præster om madvarer i Rusland

I Rusland er det ikke ualmindeligt at præster står frem og udtaler sig om kost og livsstil. For nyligt fremlagde en anerkendt præst i Moskva en liste over såkaldte ”onde” og ”giftige” fødevarer, som russerne gerne helst skulle afholde sig fra, da disse i stor stil ”forgifter krop og sind”. På denne liste fandt man fødevarer såsom chips og Coca Cola.

 

 

Sundheden ligger i fællesskabet omkring maden og de hjemmedyrkede råvarer

Madkulturen på Balkan bærer præg af dens overlap med Osmanner Riget, som i over 500 år huserede på Balkan. Dette kulturmøde, mellem europæere og persere, har betydet en sammensmeltning mellem den gamle østungarske madkunst og østens madkunst. Dertil findes der på Balkan, særligt i religiøse sammenhænge, stadig spor fra tidligere flerguderis-religioner, som i datiden måtte indgå kompromis med Kristendommen, da konverteringen til kristendommen indtraf.

 

Blandt de Østeuropæiske og Balkanske lovpriste madvarer, finder vi som oftest peberfrugt, brændenælde og vegetariske, sammenkogte retter. Der er lang tradition for at spise supper som indledning til måltidet, for at skabe ro i maven og fordøjelsessystemet. Den ortodokse kirke har dertil tradition for faste samt kød-frie dage, og gør en dyd ud af at tilberede deres grøntsager på forskelligartede måder, særligt i selskab med urter.

 

Det sociale i spisningen, madlavning og dyrkningen af råvarer, bliver oftest forbundet med sundhed i Østeuropa og Balkan. Fællesspisning er en del af det at være sund. Det at dele madglæde med andre er afgørende for den almene sundhedstilstand, således som den defineres i denne del af verden.

 

På Balkan er det særligt udbredt at folk ser forargede til en, hvis man takker nej til et måltid: ”Er du blevet syg”? Spisning foregår gerne mange gange i løbet af en dag, og som oftest står der gryder i kog i ”shupa” (en slags udendørs køkken, ofte forbeholdt de ældre familiemedlemmer, som brygger safter og er omhyggelige med langtidstilberedte retter, mens ungdommen er på arbejde).

 

Nedenfor finder du sund-forskning´s seks udpluk fra Østeuropa & Balkan, en uddybning af sundhedspotentialet og næringsindholdet i disse, efterfulgt af inspirerende opskrifter på en bred vifte af de mest populære og traditionsbundne retter, der tilmed kræver få, letanskaffelige ingredienser og yderst simpel tilberedning.

 

Bemærk: Du kan finde de lækre opskrifter fra østeuropa samt andre sunde opskrifter fra Balkan. Balkan har fokus på stolthed, fællesspisning og varme. Find alle opskrifter ved at klikke på billederne i galleriet nederst i denne artikel.

 

1. Den Interessante Marshmallow Root

Denne rod bruges i vid udstrækning i de østeuropæiske lande som helbredende te. Marshmallow root (på dansk: lægestokrose) er at finde i de fleste helsekostbutikker i Danmark, oftest som medkomponent i tesammensætninger. Roden kommer fra Althaea-planten, som i mange århundreder er blevet brugt til medicinering. Denne rodsort har antiinflammatorisk effekt på hudirritationer (som eksempelvis dermatitis) og på frie radikaler (som ofte oxiderer i kroppen og skaber stresstilstande) og andre irritanter i kroppen.

 

 

Lægestokrose kan bruges til at lindre forkølelse og ondt i halsen. Den antibakterielle aktivitet i blomsten kan derudover afhjælpe komplikationer ved sårheling, og studier har desuden påvist, at ekstrakten kan behandle forskellige hjertekomplikationer, såsom lave HDL-koncentrationer i blodet. I naturen har lægestokrosen stor udbredelse, helt fra Nordafrika og middelhavslandene op gennem Europa til Sibirien. Lægestokrosen er ikke vildtvoksende i Danmark, men findes dog enkelte steder, som på naturområdet Skejten, Lolland. Roden kan købes i forskellige helsekostforretninger. I ”Pukka Relax Te” indgår den som en del af teblandingen.

 

2. Vandmelon på Fulde Læs!

På Balkan er jorden gavmild med store, søde vandmeloner, der spises på verandaerne, med hele familien, i sommervarmen. Udover dens forfriskende effekt, kan vandmelonen bruges til at rense nyrene og forebygge adskillige kræftformer. Vandmelonen er rig på lycopen, hvilket beskytter mod DNA-skader, når kroppens celler udsættes for oxidering. Studier viser desuden at en kost med højt indhold af lycopen kan nedsætte risikoen for forskellige kræftformer, herunder lunge-, tyktarm-, prostata- og brystkræft). Med dens høje indhold af beta-karoten og A-vitaminer, kan den bidrage til opretholdelse af smidig hud, godt syn og forplantningsevne.

 

 

3. Den Lovpriste Rødbede

Særligt i Rusland er rødbeden udbredt og bruges i diverse madretter, og tilmed med yderst gavnlig effekt; fibrene i rødbede har nemlig vist en tendens til at øge antallet af hvide blodceller, som står for at fjerne uvelkomne og abnormale celler. Rødbeder er tilmed rangeret som en af de ti bedste antioxidant-grøntsager. De indeholder derudover et højt niveau af glutamin, som er en aminosyre, der er gavnligt for et velfungerende og sundt tarmsystem. Rødbeder kan tilmed have gavnlig effekt på forhøjet blodtryk, og kan dermed være med til at modvirke hjerteanfald. Rødbede er rig på calcium, jern, vitamin A og C, folsyre og kostfibre samt kalium. Rødbedens høje indhold af nitrat sikrer derudover ilt til musklerne, så musklernes aktionspotentiale bedres.

 

Opskrift med rødbede: (Se nederst på siden)

 

 

4. Brændenælde, på Brændeælde, på Brændenælde

Opskrift med Brændenælde (Se nederst på siden)

 

Brændenælden er på Balkan, som I Danmark, vildtvoksende, til tider invaderende, men også yderst brugbar! I det store hele har brændenælden et højt næringsstofindhold, hvilke gør den egnet til daglig føde. Brugen af brændenælden, som lægplante, går desuden meget langt tilbage; brændenælden er blevet brugt mod en lang række lidelser, og har i nye studier også vist sig at have positiv indvirkning på folk med sklerose.

 

Brændenælde indeholder en bred vifte af vitaminer og mineraler, især C-vitamin, A-vitamin, jern, calcium (kalk), fosfor og kalium. Herudover indeholder planten en lang række aktive indholdsstoffer, herunder store mængder flavonoider, som kan være med til at hæmme betændelsestilstande i kroppen. På Balkan bruges ekstrakter fra planten også oftest til udvortes brug, f.eks. i form af kold te, der hældes i håret (som kur mod tør, irriteret hovedbund).

 

 

5. Kærlighed til Hvidkål

Hvidkålen er den mest populære kålsort i Østeuropa og Balkan. Særligt syltet kål er ofte på madprogrammet; store bøtter står stablet på køkkenets øverste hylder, til brug i diverse retter, året rundt. Sundhedsmæssigt betragtet, indeholder hvidkål masser af kostfibre og C-vitaminer, som bidrager til et velfungerende immunforsvar. Med hvidkål følger også bitterstoffer (fytokemikalier), der siges at modvirke kræft og hjerte-karsygdomme.

Kærligt fordomsfuldt ment, forbindes surkål oftest med Østeuropa, og med god grund. I den seneste årrække er kålen også blevet lovprist i Danmark, hvor der er en mangfoldighed i kålsorter og hvor utallige stjernekokke har begivet sig ud i at eksperimentere med den gavmilde og sunde kål, i alle dens interessante varianter.

 

Opskrift med hvidkål: (Se nederst på siden)

 

 

6. Masser af nødder – særligt valnød.

Opskrift med valnødder: (Se nederst på siden)

 

Valnød er den mest udbredte nød på Balkan, og bruges i en lang række kager og desserter. Valnøddetræer er ofte at finde i folks haver, og er taknemmeligt i forhold til udbytte. Sundhedsfagligt betragtet, indeholder valnødder sund omega-3-fedt, som holder blodtrykket stabilt. Samtidigt sænker nødderne dit ”lede” LDL-kolesterol, som øger risikoen for blodpropper. Dertil er valnødder en af de ganske få madvarer, som indeholder det døgnrytmeregulerende hormon melatonin, der gør dig søvnig. Af den grund kan det være en god idé at tilføje valnød til aftens- eller natmaden, for at gøre klar til roen i nattens søvn.

 

Her kommer de lækre opskrifter

– klik på billederne her i galleriet

 

Kildehenvisninger:
mst.dk (Miljø- og Fødevareministeriet)
(2011)
Previous Next
Close
Test Caption
Test Description goes like this