Tjerkessernes kulturelle forståelse af sundhed og sygdom

 

Artiklen er oversat og forkortet af Rika Greenberg, Cand. Mag i Sprogpsykologi

For nogle år siden besluttede en gruppe forskere at undersøge, hvordan en etnisk minoritet bestående af suni muslimske tjerkessere forstår sundhed og sygdom. Undersøgelsen kan læses her: https://link.springer.com/article/10.1023/B:JORH.0000009756.67769.96

Tjerkesserne er det ældst indfødte folkeslag fra det nordlige Kaukasus. De stammer

oprindeligt fra Rusland, hvorfra de blev fordrevet i 1800-tallet og spredt til Tyrkiet, Mellemøsten, Egypten, Kosovo og USA.

 

I Israel lever der ca. 5.000 tjerkessere i Galilæa. De er velintegrerede i samfundet, men holder samtidig fast i egne traditioner, kultur og sprog. Tjerkesserne er en homogen minoritet, som lever isoleret fra de øvrige befolkningsgrupper i landet. Tjerkesserne følger mundtligtnedarvede regler, traditioner og forståelse af sundhed og medicin. Forskerne valgte atstudere netop tjerkesserne, fordi de har bevaret deres oprindelige levemåde, selv om de i generationer har levet i et vestligt orienteret samfund.

 

Tjerkesserne tror på kutze, som betyder: ”Indre kropslig modstandsdygtighed”.

Det er en nedarvet sundhedstradition, som ikke har faglig belæg for at virke. Forskerne undersøgte tjerkessernes almene sundhedstilstand, og det viste sig, at de i højere grad lider af diabetes 2, forhøjet blodtryk og overvægt i forhold til resten af samfundet.

 

Minoriteters forståelse af sundhed i vestlige samfund
Studier af, hvordan etniske minoriteter i vestlige samfund forstår sundhed, er vigtigt, fordi de vestlige sundhedssystemer længe har været udfordret i deres kommunikation over for visse etniske grupper. Problemet består i, at nogle befolkningsgrupper ikke følger de gængse råd om sundhed, også selvom de i generationer har levet i vestlige samfund.

De vestlige sundhedssystemer forstår ofte ikke, hvordan de skal kommunikere rigtigt ud til forskellige målgrupper. Den fejlslagne sundhedskommunikation har alvorlige konsekvenser for de etniske minoriteter, som ikke følger de gængse kost- og livsstilsråd.

 

Sundhedssystemernes udfordring
Forskernes konklusion er, at de vestlige sundhedssystemer i langt højere grad bør fokusere på at uddanne deres sundhedspersonale i at kommunikere til forskellige målgrupper. Det er helt afgørende, at sundhedspersonalet får mere viden om forskellighed og bliver klædt bedre på til at kommunikere med forskellige typer patienter. I modsat fald vil vi få meget svært ved at komme livsstilssygdomme til livs.

 

Vores sundhedssystemer bør få mere viden om, hvad der skal til for at mobilisere livsstilsændringer hos forskellige befolkningsgrupper. Gør vi ikke det, vil vi i fremtiden opleve en uoverkommelig epidemi i livsstilssygdomme. Epidemien vil koste os dyrt i menneskeliv og belaste sundhedsbudgetterne.

 

Derfor kan vi kun opfordre til, at der fremover tænkes ud af boksen i regioner og kommuner. Der er meget at vinde og endnu mere at tabe, hvis vi ikke retter op på fortidens forfejlede sundhedskommunikation.

 

 

Previous Next
Close
Test Caption
Test Description goes like this