Om bogen

 

Derfor har vi skrevet en bog om religion, sundhed og sygdom

Vi lever i et top moderne og multikulturelt samfund, hvor vi har alle muligheder for at udnytte vores personlige potentiale. Derfor burde vi alle være lykkelige og leve det gode liv. Men sådan er det langt fra i virkeligheden. Vi oplever stigende problemer med livsstilssygdomme, ensomhed og generel dårlig livskvalitet hos en del af os.

 

Det er blot nogle af de problemstillinger vi kommer med løsningsforslag til i bogen. Forslagene er nemme at omsætte til små, men effektive livsstilsændringer i en travl og hektisk hverdag, hvor tid er en mangelvare.

 

Bogen forkynder ikke religion – og er ikke ment som en religionsbog. Men vi mener det giver god mening at dele forskellige holdninger til sundhed, mad, livsstil og sygdom for at forstå, hvor forskellige og ens vi er på samme tid. Vi har meget at lære fra og til hinanden, fordi i vores øjne er det at bygge bro mellem mennesker en læringsproces, hvor vi bliver klogere på os selv og hinanden. Dyk ned i Danmarks smukke mangfoldighed sammen med os og opdag, hvor rig en kultur vi egentlig har.

 

I bogen hylder vi vores forskellighed med interessante tekster, smukke billeder, spændende madopskrifter fra nær og fjern samt kloge ord fra både fagfolk, trossamfund og helt almindelige mennesker.

 

Vi håber I vil tage bogen til jer og bruge den som et dagligt redskab til at finde svar på både store og små problemer.

 

 

God læselyst!

Med venlig hilsen

Redaktionen

 

 

 

 

 

 

Previous Next
Close
Test Caption
Test Description goes like this